Flodbølge af juridiske AI-værktøjer skaber jagt på falske domme

Flere og flere advokater bruger AI-chatbots til at finde retspraksis, altså tidligere domme, der kan bruges som argumenter i en sag. Problemet er, at AI-værktøjerne nogle gange opfinder domme, der slet ikke findes, men som ser helt ægte ud med årstal, sagsnumre og dommernavne.

En database, der følger sagerne globalt, har nu registreret over 2.000 retssager, hvor AI har brugt falske citater eller opdigtet indhold. Det er en kraftig stigning fra omkring 200 sager for blot halvandet år siden.

Dyre konsekvenser

Flere dommere har straffet advokater hårdt for at aflevere AI-genererede dokumenter uden at tjekke dem efter. I juni 2026 aflyste en dommer i Mississippi en hel retssag og suspenderede to advokater fra at føre sager i to år, efter begge parter havde brugt falske citater. I en anden sag fik en advokat en bøde på omkring 110.000 dollar, den største bøde af sin art indtil nu.

Grunden til at AI'en snyder så overbevisende er, at juridiske citater altid følger samme skabelon: et navn, et årstal, et sagsnummer. AI-modellen lærer mønsteret og kan derfor nemt digte en opdigtet dom, der ligner en ægte til forveksling. Da ingen advokat kender alle tidligere domme udenad, er den eneste måde at opdage fejlen på at tjekke hver eneste henvisning manuelt.

Nye værktøjer til hjælp

Det har skabt en ny niche i techbranchen: programmer som Clearbrief og CiteCheck AI, der automatisk scanner juridiske dokumenter og flager henvisninger, der ikke kan genfindes i de rigtige retsdatabaser. Ifølge brancheoplysninger bruger omkring 70 procent af USA's 20 største advokatfirmaer allerede den slags værktøjer.

For danske læsere er pointen, at samme risiko gælder, hvis man bruger en chatbot til at undersøge love, regler eller andet fagligt stof: AI'en kan præsentere opdigtede kilder med stor selvsikkerhed. Det er stadig brugerens eget ansvar at tjekke, om det, man får at vide, rent faktisk er sandt.

Det betyder det for dig

Bruger du selv en chatbot til at undersøge juridiske eller faglige spørgsmål, skal du altid tjekke kilderne selv - stol ikke på, at de findes, bare fordi de ser ægte ud. Er du advokat eller arbejder du med jura, bør du overveje værktøjer, der automatisk kontrollerer henvisninger, før dokumenter sendes videre. Generelt gælder det samme for al AI-brug på arbejdet: dobbeltcheck fakta, før du handler på dem.