Etik og sikkerhed·9. oktober kl. 04:36

Grok sagsøgt: Anklages for at scanne brugeres ansigter uden samtykke

AI-genereret og kontrolleret ud fra de angivne kilder herunder.

En bruger i Illinois sagsøger Groks ejere, SpaceXAI, fordi chatbotten angiveligt har scannet ansigter i uploadede billeder uden tilladelse. Sagen bygger på en af USA's strengeste love om biometriske data.

En bruger fra delstaten Illinois i USA har sagsøgt firmaerne bag AI-chatbotten Grok. Det oplyser de juridiske nyhedstjenester Bloomberg Law og Law360. Sagen er anlagt som gruppesøgsmål, hvor en person sagsøger på vegne af en større gruppe brugere i samme situation.

Hvad handler sagen om?

Sagsøgeren er Cesar Padilla, som bruger Grok. Han hævder, at han uploadede selfies til Grok for at få lavet professionelle portrætbilleder og stiliserede redigeringer. Ifølge klagen scannede Grok i den forbindelse hans ansigtsgeometri uden hans samtykke. Ansigtsgeometri er de målbare træk i et ansigt, fx afstanden mellem øjne, næse og mund. Den slags data kan bruges til at genkende en person.

Sagsøgte er SpaceXAI Corp. og SpaceXAI LLC, som ejer og udvikler Grok. Ifølge Bloomberg Law blev sagen indgivet den 7. oktober 2026 ved den føderale domstol for det nordlige Illinois.

Illinois' strenge lov

Søgsmålet bygger på Illinois' lov om biometriske oplysninger, kaldet BIPA. Loven kræver, at virksomheder:

- indhenter skriftligt samtykke, før de indsamler for eksempel ansigtsdata - har en offentlig politik for, hvor længe data gemmes - ikke tjener penge på sådanne data

BIPA har tidligere ført til mange søgsmål mod store teknologifirmaer. Blandt andre er Snapchat, Google og Microsoft blevet sagsøgt efter loven.

Hvad betyder det?

Sagen er først lige indgivet, og der er ikke afsagt dom. Det er derfor kun sagsøgerens påstande, der er kendt. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om, hvad SpaceXAI svarer, eller hvor store erstatninger der kræves.

For almindelige brugere minder sagen om, at et billede af dit ansigt kan indeholde mere end et billede. Når du uploader selfies til en AI-tjeneste, kan tjenesten potentielt udtrække biometriske data. Det er værd at tjekke vilkårene, før man deler billeder af sig selv, og især billeder af andre.

I EU og Danmark er biometriske data også særligt beskyttede efter databeskyttelsesreglerne, GDPR. Sagen i USA gælder dog kun amerikansk lov.

Kilder

Mere om emnet

Få ugens AI-nyheder i indbakken

Vælg selv niveau, emner og længde. Én mail om ugen, afmeld når som helst.

Tilmeld dig Promptly Nyhedsbrev