Tre amerikanske søgsmål går efter AI og ansigtsdata

Brugere i USA har anlagt en række gruppesøgsmål mod AI-selskaber. Kernen er, at selskaberne ifølge sagsøgerne har brugt ansigtsdata uden at spørge om lov. Alle tre sager nedenfor er sagsøgernes påstande. Ingen domstol har afgjort noget.

Loven bag sagerne

Sagerne støtter sig på BIPA, en biometrilov fra 2008 i den amerikanske delstat Illinois. Biometriske data er oplysninger om kroppen, som kan bruges til at genkende en person, for eksempel ansigtets form og proportioner. Loven kræver skriftlig information og samtykke, før den slags data indsamles. Den kræver også en offentlig plan for, hvor længe data opbevares, og hvornår de slettes.

Grok: Fra selfie til ansigtsmåling

Den 7. oktober 2026 anlagde Cesar Padilla fra Illinois sag ved en føderal domstol i Northern District of Illinois. Sagen er rettet mod SpaceXAI Corp. og SpaceXAI LLC, som driver AI-assistenten Grok.

Padilla anfører, at han uploadede en selfie for at få et portrætfoto. Han påstår, at Grok automatisk fandt hans ansigt og udtrak geometriske data om dets konturer uden skriftligt samtykke. Målingerne skulle være knyttet til hans konto uden en oplyst opbevaringsplan.

Ifølge en blog, der gengiver sagen, er teoriens kerne, at almindelige fotografier er undtaget fra BIPA, mens udtrukket ansigtsgeometri er omfattet. Padilla kræver erstatning, et forbud mod fortsat indsamling og sletning af de indsamlede data. Han vil repræsentere alle brugere i Illinois, der uploadede egne ansigtsfotos til Grok.

Meta: Smartbriller og billedmodeller

Den 4. september 2026 blev sagen Alvarez m.fl. mod Meta Platforms anlagt ved samme domstol. Sagsøgerne påstår, at Meta brugte ansigtsbilleder og biometriske oplysninger fra Facebook og Instagram til at udvikle ansigtsgenkendelse og generative AI-systemer uden påkrævet information og samtykke.

Klagen omfatter funktionen NameTag til smartbriller og billedmodellerne Emu og Muse Image. Sagsøgerne påstår, at Meta lavede biometriske signaturer af ansigter optaget med Meta-briller og sammenlignede dem med billeder fra Metas platforme. Kravene bygger også på californisk privatlivslovgivning. Sagen står på klageskriftsstadiet.

Lensa: En ældre sag med samme tema

I februar 2023 blev en lignende sag anlagt mod Prisma Labs, som står bag appen Lensa. Brugerne uploadede 8-20 ansigtsbilleder for at få lavet avatarer. Sagsøgerne påstod, at brugerne ikke var tilstrækkeligt informeret om indsamlingen af ansigtsgeometri, og at selskabet fjernede formuleringer om at træne neurale netværk på ansigtsdata. De påstod også, at appen brugte »dark patterns«, altså designtricks, til at presse brugere til betalte abonnementer. Det fremgår ikke af kilderne, hvordan sagen endte.

For læseren viser sagerne, at spørgsmålet om, hvad der sker med ansigtet i et uploadet billede, nu bliver prøvet ved domstolene.