AI får regler fra alle sider, men ingen er enige om hvordan

Ugens nyheder om AI og lovgivning tegner et billede af et område i bevægelse. Reglerne kommer fra mange sider på én gang: lovgivere, domstole, myndigheder og virksomhederne selv. Og de peger ikke altid i samme retning.

Politikerne vil have mennesker med i loopet

I Californien har guvernør Gavin Newsom underskrevet 13 AI-love. En af dem skal sikre, at et menneske altid er med, når arbejdsgivere disciplinerer eller fyrer ansatte, så en algoritme ikke står alene med afgørelsen. I USA's Kongres vil politikeren Adam Schiff gå længere. Han kalder branchens frivillige tilsagn meningsløse og vil have en egen AI-tilsynsmyndighed og krav om, at AI-firmaer gemmer oplysninger om det ophavsretligt beskyttede materiale, de træner på.

I Norge vil regeringen foreslå et midlertidigt forbud mod AI-briller nogle steder i det offentlige rum, selv om det endnu ikke er fastlagt hvilke. Og i den canadiske by Granby bruger medarbejderne allerede AI til administrative opgaver, mens en formel politik stadig er under udarbejdelse. Praksis løber altså foran reglerne, også på arbejdspladser tæt på os selv.

Håndhævelsen kommer, men møder modstand

EU går tættere på. Unionen undersøger, om Grok bliver brugt til at lave seksuelle deepfakes, altså falske billeder eller videoer af rigtige mennesker. Samtidig vil OpenAI lægge et usynligt statistisk vandmærke i tekst fra ChatGPT i EU for at leve op til AI Act. Men mærket kan svækkes, hvis teksten redigeres, og almindelige brugere kan ikke selv tjekke tekst. Italien har set på en anden side af sagen og undersøger musiktjenesten Suno for urimelige brugervilkår.

I USA bliver reglerne prøvet i retten. En appeldomstol har midlertidigt blokeret Minnesotas lov mod AI-genererede falske nøgenbilleder, efter at Musks firma xAI klagede. Spørgsmålet er, hvor langt staten kan gå uden at støde ind i ytringsfriheden. Samme firmas chatbot, Grok, er også sagsøgt i Illinois for angiveligt at have scannet ansigter i uploadede billeder uden samtykke, under en af USA's strengeste love om biometriske data. Det er altså ikke et entydigt billede: Én domstol sætter en beskyttelse på pause, mens en anden sag kan skærpe den.

Hvad er AI, og hvem passer på hvem?

Nogle tager spørgsmålet fra den anden ende. Microsofts chef Satya Nadella foreslår, at de mest avancerede modeller behandles som en risikabel medarbejder: begrænsede rettigheder, konstant overvågning og en nødstop-knap, med kontroller uden for modellen selv. Anthropic har til gengæld givet Claude mulighed for at afslutte samtaler med brugere, der er vedvarende og meningsløst grusomme.

Det praktiske minder om, at overvågning går begge veje. En kvinde i Florida er anholdt, efter Anthropic gav politiet besked om voldelige beskeder, hun skrev til Claude. Samtaler med en chatbot er ikke private på samme måde som en tanke i hovedet.

Og hvad regningen angår, tror nogle analytikere, at strammere regler kan give medvind til firmaer med software til overholdelse af regler. Det er dog en vurdering og ingen garanti.

Hvad kan du gøre?

Skriv ikke noget til en chatbot, som du ikke ville have stående på skrift. Spørg på din arbejdsplads, om der findes en AI-politik, og om en person eller en maskine tager beslutninger om ansatte. Hold øje med, hvordan vandmærket i EU virker i praksis, og hvilken vej retssagerne om ytringsfrihed og biometriske data falder ud. Det er dem, der afgør, hvor stramme reglerne ender med at blive.