Politik og lovgivning·2. oktober kl. 23:12

Musk vinder runde: Domstol sætter AI-nøgenbillede-lov på pause

AI-genereret og kontrolleret ud fra de angivne kilder herunder.

En amerikansk appeldomstol har midlertidigt blokeret Minnesotas lov mod AI-genererede falske nøgenbilleder, efter at Elon Musks AI-firma xAI klagede. Sagen handler om, hvor langt myndigheder kan gå i at regulere AI uden at bryde med det amerikanske forfatningstillæg om ytringsfrihed.

AI-genereret billede

En amerikansk appeldomstol har sat Minnesotas forbud mod AI-genererede nøgenbilleder på pause, mens en retssag fra Elon Musks firma xAI kører videre. Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Reuters.

Minnesota indførte i sommer en lov, der forbyder virksomheder og udviklere at lade brugere skabe realistiske billeder, som viser intime kropsdele på en person, der ikke var synlige på det oprindelige foto. Det kaldes »nudificering«: AI bruges til at lave falske, nøgne versioner af rigtige mennesker uden deres samtykke. Loven trådte i kraft 1. august og var den første af sin slags i USA.

xAI, der står bag chatbotten Grok og dens billedværktøj Grok Imagine, lagde sag an mod Minnesotas justitsminister Keith Ellison allerede i juli. Firmaet mener, at loven er for bredt formuleret og derfor rammer lovligt AI-indhold, hvilket ifølge xAI er i strid med det amerikanske forfatningstillæg om ytringsfrihed (First Amendment).

Fra afslag til foreløbig sejr

I første omgang gik det ikke xAI's vej. En lokal distriktsdomstol afviste i september firmaets anmodning om at stoppe loven, mens sagen blev afgjort. Dommeren mente blandt andet, at xAI ikke havde vist, at firmaet led akut skade ved loven, og at xAI havde ventet længe med at reagere, efter loven blev underskrevet.

xAI ankede derfor til den føderale appelret 8th Circuit Court of Appeals i St. Louis. Fredag gav appeldomstolen xAI ret i, at loven skal sættes på pause, mens selve sagen om dens lovlighed afgøres. Det betyder, at Minnesota lige nu ikke kan håndhæve forbuddet mod AI-nudificering.

Afgørelsen er ikke en endelig dom om, om loven er forfatningsstridig eller ikke, men en midlertidig kendelse, mens retssagen fortsætter. Sagen er et eksempel på, hvor svært det er for amerikanske stater at lovgive mod misbrug af AI, når reglerne samtidig skal holde sig inden for den brede ytringsfrihed, som den amerikanske forfatning giver virksomheder og borgere.

Kilder

Mere om emnet

Få ugens AI-nyheder i indbakken

Vælg selv niveau, emner og længde. Én mail om ugen, afmeld når som helst.

Tilmeld dig Promptly Nyhedsbrev