Ansigtsscanning i AI-chatbots: Nye søgsmål i USA mod Grok og Gemini

Når du uploader et selfie til en AI-chatbot og beder den redigere billedet, gemmer den så også en slags digitalt aftryk af dit ansigt? Det spørgsmål er nu kernen i to søgsmål i delstaten Illinois i USA.

Sagen mod Grok

Den 12. oktober 2026 indgav Scott Wilson et påtænkt gruppesøgsmål ved den føderale distriktsdomstol for Northern District of Illinois. Det er rettet mod SpaceAI Corp. og SpaceXAI LLC (xAI), selskaberne bag AI-værktøjet Grok.

Søgsmålet påstår, at Grok optager en scanning af ansigtsgeometri, når brugere beder værktøjet analysere, vurdere, redigere eller omdanne et ansigtsfoto. Det sker ifølge sagsøgeren uden den meddelelse, skriftlige tilladelse og opbevaringspolitik, som Illinois' lov om biometriske data, BIPA, kræver.

Teorien retter sig ikke mod selve fotografiet, som loven udelukker. Den retter sig mod en særskilt ansigtsrepræsentation, som AI'en udleder, for eksempel målinger af kæbevinkler og symmetri. Det gælder også data i samtalehistorik og modeltræning.

Der gøres krav efter BIPA afsnit 15(a), om manglende offentliggjort opbevarings- og destruktionspolitik, og 15(b), om indsamling uden skriftlig meddelelse, formål, opbevaringsperiode og skriftligt samtykke. Loven giver 1.000 USD pr. uagtsom overtrædelse og 5.000 USD pr. forsætlig eller hensynsløs overtrædelse. Sagsøgeren kræver blandt andet udlevering af profit, påbud om sletning af alle biometriske data og en opbevaringspolitik, der følger loven.

Gemini og Lensa

Et andet gruppesøgsmål i Illinois påstår, at Google har scannet ansigter i fotos, der uploades til Gemini til redigering. Sagsøgeren John Adams siger, at han i slutningen af 2025 uploadede et nærbillede af sit ansigt og bad om redigeringer. Søgsmålet gør gældende, at Google ikke indhentede hans skriftlige samtykke før scanningen, selv om han frivilligt uploadede billedet. Ifølge Legal Newsline havde Google ikke svaret i retten. Domstol og indleveringsdato fremgår ikke af kilderne.

Teorien er ikke helt ny. I 2023 blev Prisma Labs, som står bag appen Lensa, sagsøgt i Californien. Sagsøgerne påstod, at selskabet indsamlede Illinois-brugeres ansigtsgeometri via funktionen Magic Avatars uden samtykke og brugte den til at træne neurale netværk. De hævdede også, at Lensas privatlivspolitik i december 2022 ikke oplyste, at ansigtsgeometri ville blive indsamlet. Sagens udfald fremgår ikke af kilderne.

Vurderinger og råd

Biometric Update skrev i januar 2026 om Groks billedbehandling. Her kaldte Graeme Whiles fra rådgivningsfirmaet Captain Compliance det masse-behandling af biometriske data uden samtykke i industriel skala og en biometrisk databehandlingskrise, som blandt andet har mindreårige som ofre. Det er hans vurdering. Ifølge Captain Compliance-blogindlægget, som Biometric Update citerer, registrerede en forsker ca. 6.700 seksuelt suggestive billeder i timen genereret af Grok, og blogindlægget omregner det til over 160.000 tilfælde af biometrisk databehandling om dagen.

Af samme artikel fra januar 2026 fremgår det, at Malaysia og Indonesien har forbudt Grok, og at Storbritanniens Ofcom krævede handling. Det er ældre end og uafhængigt af søgsmålene i Illinois. Artiklen beskriver ikke et konkret søgsmål, men peger på, at BIPA's private søgsmålsret kan give grundlag for gruppesøgsmål.

I et advokatfirmas blogindlæg om Wilson-sagen lyder rådet til virksomheder, at de bør gennemgå alle AI-funktioner, der behandler ansigter, kortlægge hvilke ansigtsdata der skabes og hvor længe de gemmes, offentliggøre en opbevarings- og destruktionspolitik og indhente skriftligt samtykke, før data indsamles.

Alle forhold i søgsmålene er påstande fra sagsøgerne, og ingen af sagerne er afgjort.