Grok-brugere i USA sagsøger xAI over scanning af ansigter i selfies

To borgere i den amerikanske delstat Illinois har i oktober 2026 anlagt foreslåede gruppesøgsmål mod xAI, firmaet bag chatbotten Grok. Deres påstand er, at Grok scanner ansigter i de billeder, brugerne selv uploader, uden at bede om lov først. Alt nedenfor er sagsøgernes påstande. Ingen af kilderne rummer en retsafgørelse eller et svar fra xAI.

Hvad påstås der?

Den ene sag er anlagt af Scott Wilson den 12. oktober 2026 ved den føderale domstol i Northern District of Illinois. Ifølge Wilson registrerer Grok ansigtsgeometri, når brugere uploader selfies for at få dem analyseret, redigeret eller bedømt. Det sker ifølge ham uden den information, det skriftlige samtykke og den opbevaringspolitik, som Illinois-loven BIPA kræver. BIPA er en lov om biometriske data, altså oplysninger om kroppens træk, som kan bruges til at genkende en person.

Som belæg peger søgsmålet blandt andet på Groks ansigtsrapporter med mål som gonial vinkel, ramushøjde og canthal tilt, på redigeringer der bevarer ansigtets identitet, og på et internt træningsprojekt, »Project Skippy«, hvor medarbejdere skulle give samtykke.

En anden sag, Padilla mod SpaceXAI Corp., blev indgivet den 7. oktober 2026 med lignende påstande. Her hævdes det, at xAI måler ansigtets proportioner, symmetri og vinkler, at privatlivspolitikken ikke nævner biometrisk indsamling, og at scanningerne knyttes til brugerkonti. Kilderne giver forskellige sagsnavne og numre, så der kan være tale om flere parallelle sager.

Kernen i argumentet

BIPA udelukker fotografier. Sagsøgerne i Wilson-sagen hævder dog, at de ansigtsrepræsentationer, som AI-modeller udleder af billederne, er selvstændige biometriske identifikatorer. Det er sagsøgerens argument, som advokatfirmaet Freeborn gengiver, og det er ikke afprøvet i retten.

Wilson kræver erstatning efter lovens satser: 5.000 dollar pr. forsætlig eller hensynsløs overtrædelse og 1.000 dollar pr. uagtsom overtrædelse. Det fremgår ikke, om beløbskravet i Padilla-sagen er det samme.

Ikke første gang

I februar 2023 blev en lignende sag anlagt mod Prisma Labs, som står bag appen Lensa og dens funktion »Magic Avatars«, hvor brugere uploadede 8-20 selfies. Sagsøgerne mente, at privatlivspolitikken ikke oplyste om indsamling af ansigtsgeometri, og at den antydede, at data var anonymiserede og blev på enheden. Udfaldet af den sag fremgår ikke af kilderne.

Råd til virksomheder

Advokatfirmaet Freeborn anbefaler, at virksomheder gennemgår alle AI-funktioner, der behandler ansigter, kortlægger de interne ansigtsrepræsentationer og deres opbevaringstid, offentliggør politikker for opbevaring og sletning, indhenter udtrykkeligt skriftligt samtykke og undgår generelle privatlivsforbehold, der strider mod funktionaliteten.