Sådan bestemmer du, hvad Claude Code må gøre på din computer

Claude Code er et AI-værktøj, der kan læse filer og køre kommandoer på en udvikleres computer. Hvad det må gøre uden at spørge, styres i en indstillingsfil kaldet settings.json. Tre uafhængige vejledninger fra Developers Digest, Claudefolio og Fast.io gennemgår, hvordan det fungerer. Anthropics egen dokumentation er ikke brugt, så detaljerne bør tjekkes mod den.

Tre lister og en fast rækkefølge

Ifølge Developers Digest er der tre regellister: allow kører uden spørgsmål, ask beder altid om bekræftelse, og deny blokerer helt. Claudefolio skriver, at reglerne evalueres i rækkefølgen deny, ask, allow, og at første match vinder. En deny-regel kan derfor aldrig ophæves af en allow-regel.

Fast.io peger på en konsekvens: En bred deny-regel som Bash(aws *) blokerer også kald, der ellers ville matche en snæver allow-regel som Bash(aws s3 ls). Handlinger uden matchende regel afgøres af indstillingen defaultMode.

En regel skrives som værktøjsnavn med et valgfrit mønster i parentes, fx Bash(npm run test *) eller WebFetch(domain:github.com). Mellemrum før stjernen har betydning: Ifølge Claudefolio matcher Bash(ls *) kommandoen ls -la, men ikke lsof, mens Bash(ls*) matcher begge. Sammensatte kommandoer med && eller | opdeles, og hver del skal matche en regel for sig, skriver Fast.io.

Flere steder at placere indstillinger

Claudefolio nævner flere lag: organisationens administrerede indstillinger, kommandolinjeargumenter, lokale projektindstillinger (.claude/settings.local.json), delte projektindstillinger (.claude/settings.json) og brugerindstillinger (~/.claude/settings.json). De administrerede har højeste prioritet og kan ikke løsnes af udviklere eller projekter. Fast.io nævner kun tre scopes, så vejledningerne er ikke helt enige, og rækkefølgen mellem lagene er ikke verificeret.

Praktisk foreslår Claudefolio, at teamets fælles regler lægges i den delte projektfil, personlige standarder i brugerfilen og enkeltstående justeringer i den lokale fil.

Tilstande og farlige genveje

Fast.io beskriver seks tilladelsestilstande, bl.a. default (spørger før de fleste handlinger), plan (skrivebeskyttet udforskning), dontAsk (afviser alt, der ikke er forhåndsgodkendt) og bypassPermissions (springer spørgsmål over, kun til isolerede miljøer).

Ifølge Developers Digest får det ingen effekt, hvis defaultMode sættes til auto eller bypassPermissions i et projekts delte .claude/settings.json. Det skal i stedet sættes i brugerindstillingerne. Flaget --dangerously-skip-permissions bør kun bruges i sandkasser uden legitimationsoplysninger eller netværk. Developers Digest anbefaler en god allow-liste frem for at springe spørgsmålene over.

Beskyt hemmeligheder

Deny-regler for fx .env-filer og .pem-filer holder ifølge Developers Digest legitimationsoplysninger ude af modellens kontekst. Visse stier som .git og .bashrc kræver ifølge Claudefolio altid godkendelse, undtagen i bypassPermissions.

Claudefolio fremhæver også hooks, som er kommandoer, der kører ved faste hændelser uanset hvad værktøjet beslutter. Ifølge Claudefolio er de mere pålidelige end instruktioner i CLAUDE.md, som kun er vejledende.

Fast.io påstår, at udviklere godkender 93 procent af spørgsmålene uden grundig gennemgang, men tallet er uden kilde og kan ikke bekræftes. Claudefolio anbefaler at bruge standardindstillingerne i en uge, notere hvad der spørger unødigt, og derefter skrive regler.