Techgiganter lover at betale for datacentrenes strøm - men uden sanktioner

Amazon, Google, Meta, Microsoft, OpenAI, Oracle og xAI underskrev den 5. marts 2026 et løfte kaldet Ratepayer Protection Pledge. Det blev sat i gang af præsident Trump.

I løftet siger selskaberne, at de selv vil bygge, medbringe eller købe den ekstra strøm, deres datacentre kræver, og at de vil dække de fulde omkostninger. Det omfatter betaling for opgradering af netinfrastruktur og for forbedringer af nettet, så husholdningernes elregninger ikke stiger.

Selskaberne lover også at forhandle særlige tariffer, altså aftalte priser, med forsyningsselskaber og delstater. Priserne vil de betale, uanset om de bruger strømmen.

Ingen straf i teksten

Løftets tekst nævner hverken håndhævelse eller sanktioner, hvis forbrugernes regninger alligevel stiger på grund af datacentrenes efterspørgsel. Der er altså tale om en frivillig erklæring. Ifølge The Register skal løftet mindske lokal modstand mod udbygningen af datacentre.

Modstand er blevet et politisk emne

Modstanden er stor. Ifølge en måling fra Heatmap i juni er syv ud af ti amerikanere imod datacentre nær deres hjem.

Det har sat sit præg på valgene i 2026. Ifølge Canary Media vandt Abdul El-Sayed Michigans demokratiske primærvalg til Senatet, efter at han havde støttet delstatslige og lokale stop for datacenterbyggeri. I Wisconsin vandt David Crowley den 12. august det demokratiske primærvalg til guvernørposten med en moderat linje. Hans modstander Francesca Hong gik ind for et totalt byggeforbud. Også republikanske kandidater er gået til valg på begrænsninger af datacentre.

På delstatsniveau har flere grebet ind. New Yorks guvernør Kathy Hochul (D) indførte i juli det første delstatsdækkende stop i USA for hyperscale-datacentre, altså de allerstørste anlæg. Stoppet varer et år. Texas' guvernør Greg Abbott (R) satte godkendelser af projekter på pause, hvilket præsident Trump kaldte en fejl.

Brancheveteranen Jigar Shah har forudsagt, at alle guvernører vil sætte datacentre på pause frem til valget, fordi tilliden til techselskaberne er lav.

Det er uvist, om politikerne fastholder begrænsningerne efter valget, eller om de i stedet indfører miljøregler.