AI møder retssalen og grænsekontrollen: Ugens kamp om spillereglerne

Spørgsmålet om, hvem der bestemmer over AI, bliver ikke afgjort ét sted. Denne uge blev det forsøgt på mange fronter på én gang: i retten, i regeringsbygninger og i selve lovudkastene.

Sagerne vælter ind

Flest overskrifter kom fra retssalene. Elvis Presley-dødsboet og andre rettighedshavere har stævnet Anthropic og påstår, at AI-modellen Claude er trænet på Presleys musik uden tilladelse. Det er et spørgsmål om ophavsret: Må man bruge andres værker som træningsmateriale uden at spørge?

Samtidig er OpenAI under pres fra flere sider. Texas har sagsøgt selskabet og topchef Sam Altman for at have vildledt om ChatGPTs sikkerhed og kræver blandt andet, at ChatGPT ikke udbydes til mindreårige i delstaten. Arkansas har anlagt en lignende sag, og den er ifølge kilderne en af flere fra amerikanske delstater. Og en forælder fra Hawaii hævder, at børns oplysninger blev brugt til træning uden samtykke. OpenAI afviser det, og intet er prøvet af en domstol. Det er værd at huske: Det er stadig påstande.

Regeringer vælger side

På den anden side af bordet handler staterne som kunder. Sveriges regeringskontor spærrer fra 26. oktober for ChatGPT og Claude på tjenestecomputere af hensyn til informationssikkerhed og henviser til Microsofts Copilot. Det er en lidt anden tilgang end at lave love: Man bestemmer simpelthen, hvad medarbejderne må åbne.

Den samme logik ses i USA, hvor indenrigssikkerhedsministeriet DHS har forbudt kinesiske DeepSeek i civile føderale myndigheder. Begrundelsen er risiko for datalæk og skadelig kode. Forbuddet gælder også produkter, der er bygget oven på DeepSeeks modeller, men det rammer ikke private virksomheder eller almindelige brugere. Ordren sætter ingen frist og efterlader uklarhed om, hvor langt den rækker. Få dage efter udkom en ny DeepSeek-model, som ifølge firmaet selv kan måle sig med Claude Opus 5 til en brøkdel af prisen. Kina går den modsatte vej og har foreslået forhåndsgodkendelse af avancerede AI-modeller, før de deles med udlandet.

Hvem sætter reglerne?

Et interessant træk er, at selv AI-firmaerne rykker ind i lovgivningen. Ifølge Politico har Anthropic vist lovgivere et udkast, der ville give regeringen mulighed for at stoppe udgivelsen af modeller med nært forestående risiko for alvorlig skade. Det kan læses som ansvarlighed, men også som et forsøg på at forme reglerne, før andre gør det.

Og tilliden til værktøjerne testes også i det små. I Storbritannien undersøges en detektiv for at have brugt Microsoft Copilot uhensigtsmæssigt i straffesager, men ingen forseelse er fastslået.

Hvad kan man gøre?

For almindelige brugere er pointen, at AI-værktøjer kan blive forbudt, ændret eller indskrænket med kort varsel, især på arbejdspladsen. Tjek, hvad din arbejdsgiver tillader, før du indsætter fortrolige oplysninger i en chatbot. Hold også øje med, hvordan de amerikanske retssager ender, og om tilsynsmyndighederne følger Sveriges og USA's eksempel. Det vil i høj grad afgøre, hvilke værktøjer vi alle sammen får lov at bruge.