EU-rådgiver: Chatbot-udbydere kan under visse omstændigheder hæfte for gengivne artikler

En generaladvokat ved EU-Domstolen har givet en udtalelse i en sag om, hvorvidt Googles chatbot Gemini overtræder ophavsretten, når den bruger indhold fra nyhedsmedier. Ifølge udtalelsen kan chatbot-udbydere under visse omstændigheder komme til at hæfte. Det er ikke en generel konklusion om, at al brug af nyheder er en krænkelse.

Sagen er anlagt af den ungarske udgiver Like Company. Udgiveren hævder, at Gemini gengav dens artikler i perioden fra juni 2023 til maj 2024.

Form, ikke fakta

Ophavsretten beskytter den konkrete udtryksform og investeringen bag publikationerne. Den beskytter ikke fakta eller nyheder som sådan. Det betyder, at en chatbot godt kan fortælle, hvad der er sket, uden at det i sig selv er et problem.

Ifølge udtalelsen kan det derimod blive et problem for udbyderen, hvis et svar genkendeligt afspejler artiklens form, så brugeren ikke behøver at læse originalen. Generaladvokaten ser også på, om chatbotten har fået ulovlig adgang til indholdet, for eksempel ved at omgå en betalingsmur. Adskilt fra det kan udbyderen holdes ansvarlig, hvis genbruget indgår i dens kommercielle strategi, eller hvis den ikke har truffet troværdige og effektive foranstaltninger for at forhindre det.

Træning af modellen

Sagen rejser også spørgsmål om, hvorvidt artikler er brugt til at træne Gemini. Her anbefaler generaladvokaten, at spørgsmålene afvises som ikke-antagelige. Begrundelsen er, at der ikke er belæg for, at Like Companys artikler er brugt til at træne modellen. Som en kommentar til sagens realitet, selvom spørgsmålene om træning anbefales afvist, mener generaladvokaten, at brug af beskyttet materiale til træning som hovedregel falder under undtagelsen for tekst- og datamining.

Hvad betyder det?

En generaladvokats udtalelse er ikke en dom. Den er en anbefaling til dommerne, som ofte, men ikke altid, følger den. Det er endnu uvist, hvad domstolen når frem til, og hvornår dommen falder.

For læsere, der bruger chatbots til at holde sig orienteret, peger udtalelsen på, at spørgsmålet om, hvor meget en chatbot må gengive fra en artikel, er ved at blive afklaret i EU-retten. For nyhedsmedier kan den få betydning for, hvordan deres rettigheder gælder over for AI-tjenester.