AI-regningen vokser: Milliarder ind, og nogen skal betale

Ugens erhvervsnyheder om AI har ét fælles tema: det er dyrt, og regningen bliver sendt videre. Spørgsmålet er, til hvem.

Milliarderne i maskinrummet

Hos Meta var omsætningen i tredje kvartal højere end ventet, men aktien faldt alligevel næsten 7 procent, fordi AI-satsningen koster og selskabet planlægger nye aktier. Faldet bredte sig til resten af techsektoren. Microsoft regner med at bruge 175 mia. dollar på AI-infrastruktur i 2026 og tilbyder samtidig op mod 60.000 ansatte at gå frivilligt.

Hos Anthropic, firmaet bag Claude, kommer pengene fra banker og investorer. Bank of America, Citi, Morgan Stanley og Blackstone har forpligtet sig til at finansiere chips og netværksudstyr for 63 mia. dollar, med levering fra 2027. Regnskabet viser et nettotab på 80,7 mia. dollar i første halvår, som ifølge Fortune mest skyldes ikke-kontante regnskabsjusteringer, mens pengestrømmen fra driften er positiv. Salgsomkostningerne nåede 3,17 mia. dollar, og mest af stigningen er gebyrer til cloudselskaber og partnere.

Hos Samsung ser man bivirkningerne andetsteds: rekordomsætning, men tab i forbrugerelektronikdivisionen, hvor mobilsiden ifølge uofficielle opgørelser trækkes ned af stigende hukommelsespriser. AI-boomet gør altså også andre varer dyrere.

Brugeren mærker det

Prisen bliver også synlig for almindelige brugere. OpenAI har sat loft over, hvor mange betalte ChatGPT-konti der kan høre til samme kort eller enhed. OpenAI kalder det sikkerhed, mens The Decoder tror, det rammer dem, der skifter mellem konti. Elon Musk skal ifølge medier have skrevet, at Groks agent er uholdbart dyr at drive, og nogle brugere siger, de rammer deres ugentlige grænse hurtigere. Opslaget er dog ikke verificeret direkte.

For virksomheder er svaret mere styring. Anthropic har udvidet Claude Enterprise med rapporter om brug, korte medarbejderundersøgelser og fælles månedsbudgetter, så ledere kan se, hvad AI koster og giver.

Hvem vinder på det?

Konsulenthusene satser stort. Cognizant har samlet over 25.000 medarbejdere til at levere OpenAI-teknologi til erhvervskunder, cirka 11 dage efter en tilsvarende satsning på Googles Gemini. De vil tjene på begge heste. Og brugen breder sig: nye tal fra OpenAI viser, at ChatGPT bruges til flere slags arbejde end før.

Her peger pilen i en anden retning end i de store regnskaber. Direktør Mette Beck-Nielsen fra Digital Dogme mener ikke, at danske virksomheder vinder ved at bygge egne store sprogmodeller. Det er en kapløbsdisciplin, som kræver summer som dem ovenfor. Samtidig er kinesiske DeepSeek ifølge Bloomberg efter sigende på vej til at hente omkring 15 mia. dollar, kun to dage efter at USA beordrede føderale myndigheder til at fjerne selskabets teknologi.

Hvad kan man gøre?

Sæt et budget og følg med i, hvad AI-abonnementerne faktisk bruges til, før flere virksomheder får samme loft og grænser som private. Hold også øje med, om investorernes tålmodighed holder, når regnskaberne for fjerde kvartal og Anthropics mulige børsnotering nærmer sig. Tidspunktet er ifølge Fortune november, men ikke bekræftet.