Techgiganter skruer op for AI-investeringer, selv om aktier falder

Efter første kvartals regnskaber har Microsoft, Alphabet og Meta alle hævet, hvor mange penge de vil bruge på blandt andet datacentre og servere. Det kaldes capex, altså investeringer i fysisk udstyr og bygninger.

Tre selskaber, tre opjusteringer

Microsoft venter at investere ca. 190 mia. dollar i regnskabsåret 2026, op fra ca. 154,6 mia. dollar. I første kvartal var selskabets investeringer 31,9 mia. dollar, 49 % mere end et år før.

Alphabet hævede sin vejledning for 2026 til 180-190 mia. dollar fra 175-185 mia. dollar. Selskabet venter desuden, at investeringerne stiger markant i 2027.

Meta hævede sin vejledning til 125-145 mia. dollar fra 115-135 mia. dollar. Metas investeringer i første kvartal var 19,84 mia. dollar.

AI News skriver, at de samlede planlagte investeringer for fire selskaber er 630-650 mia. dollar i 2026. Det er AI News' samlede tal. Her er kun Microsoft, Alphabet og Meta gennemgået, og det fremgår ikke af kilderne, hvilket selskab der er det fjerde. Totalen kan derfor ikke ses direkte af de tre selskabers tal.

Alle fire hævede deres vejledning, selv om regnskaberne lå over forventningerne. Microsofts og Alphabets aktier faldt efter børsernes lukketid, fordi investorerne var bekymrede over de høje planer.

Mangler kapacitet, ikke kunder

AI News tolker det sådan, at efterspørgslen er begrænset af, hvor meget kapacitet der findes, og ikke af manglende kunder. Microsoft nævner kapacitetsbegrænsninger, og Alphabets topchef siger, at selskabet på kort sigt er begrænset af regnekraft. Ifølge AI News rejste ingen af selskaberne eksplicit bekymringer om en boble i regnskabsrunden.

Gæld og advarsler

IEEE ComSoc Technology Blog skrev i december 2025, at de fem store hyperscalere (Amazon, Alphabet, Microsoft, Meta og Oracle) ville investere over 600 mia. dollar i 2026, en stigning på 36 % fra 2025. Hyperscalere er de store skyselskaber, der driver enorme datacentre. Omkring 75 %, ca. 450 mia. dollar, er ifølge bloggen knyttet direkte til AI-infrastruktur.

Bloggen skriver, at hyperscalerne i stigende grad låner penge for at dække hullet mellem AI-budgetterne og deres frie pengestrøm. I første kvartal 2026 udstedte de obligationer for 100 mia. dollar, og investorer efterspørger credit default swaps, en slags forsikring mod, at låntager ikke kan betale.

Bloggens redaktør advarer med henvisning til fiberboblen 1998-2001 og skriver, at man bør huske den kraftige stigning i fiberinvesteringer, før boblen sprang. Det er en vurdering, ikke dokumenteret analyse.