Gemini og ophavsret: Generaladvokat mener, at træning generelt er tilladt, men svarene kan blive et problem

En generaladvokat ved EU-Domstolen har givet sit bud på, hvordan ophavsretten skal gælde for AI-chatbots. Den 3. november 2026 afgav Maciej Szpunar sin udtalelse i sagen Like Company mod Google Ireland (C-250/25). Det er den første sag ved EU-Domstolen om generativ AI og ophavsret.

Udtalelsen er ikke bindende. EU-Domstolen skal selv afsige dom og er ikke forpligtet til at følge generaladvokatens vurdering. Den mundtlige forhandling blev holdt den 10. marts 2026.

Sagen handler om Googles Gemini

Sagen er anlagt af den ungarske presseudgiver Like Company. Den gælder perioden fra juni 2023, hvor udgiveren hævder, at Googles chatbot Gemini gengav og gjorde dele af udgiverens artikler tilgængelige uden samtykke. Periodens slutning er uklar, for kilderne afviger: Crypto Briefing angiver februar 2024, mens Substack angiver maj 2024.

Generaladvokaten skelner mellem to faser: når modellen trænes, og når den genererer svar.

Træning: generelt tilladt, ifølge generaladvokaten

Ifølge Szpunar falder træning af AI-modeller generelt ind under undtagelsen for tekst- og datamining, hvis udvikleren overholder betingelserne. Det kræver lovlig adgang og respekt for rettighedshavernes effektive forbehold, for eksempel en robots.txt-fil eller metadata. Det er tekniske markeringer, hvor et website kan sige nej til, at indholdet bruges.

Generaladvokaten foreslår dog, at spørgsmålene om træning afvises som ikke antagelige. Hans drøftelse af træning er derfor foreløbig.

Omgåelse af tekniske beskyttelsesforanstaltninger underminerer ifølge ham beskyttelsen under undtagelsen. Og at noget er offentligt tilgængeligt på nettet giver ikke automatisk lov til at bruge det i AI.

Han ser desuden modellens parametre og lagrede dokumenter som to forskellige ting. Men han erkender, at systemer, der konsekvent kan frembringe genkendelige passager, kan rejse andre ophavsretlige spørgsmål.

Svar: her kan det gå galt

Når chatbotten henter indhold, kaldes det retrieval-augmented generation. Det kan give midlertidige kopier, som ifølge generaladvokaten er underlagt andre regler end træning.

Szpunar siger ifølge Crypto Briefing, at når en chatbot henter en artikel fra en presseudgivers hjemmeside, genbruger den til et svar og leverer svaret til brugeren, kan udgiverens ret under visse omstændigheder være krænket.

Til at vurdere en krænkelse foreslår han to spørgsmål: Er den beskyttede udtryksform stadig genkendelig? Og erstatter AI-svaret behovet for at besøge den oprindelige publikation?

Ophavsretten beskytter ikke de faktiske forhold, som medier rapporterer, men kun den konkrete udtryksform, det vil sige den måde, artiklen er formuleret på.

Det fremgår ikke af kilderne, hvordan Google eller Like Company har reageret på udtalelsen.