Kina jagter ikke superintelligens - og det kan vise sig klogt

USA og Kina kæmper om at være først med den mest avancerede kunstige intelligens (computerprogrammer, der kan løse opgaver, som normalt kræver menneskelig tænkning). Men de to landes tilgange minder ikke om hinanden.

Amerikanske selskaber som OpenAI og Google jagter det, der kaldes superintelligens eller AGI - en ai, der kan matche eller overgå mennesker på stort set alle tænkelige opgaver. Det kræver enorme mængder computerkraft og investeringer i milliardklassen.

Kina har i stedet lagt sig fast på en mere jordnær strategi. Her handler det om at få ai ud at arbejde her og nu i fabrikker, landbrug og virksomheder - og om at gøre teknologien billig og tilgængelig for så mange som muligt.

Det ses blandt andet ved, at kinesiske selskaber som Alibaba, Tencent og Baidu i stort omfang udgiver deres ai-modeller som såkaldt open source. Det betyder, at koden og opskriften bag modellen er gratis og åben, så andre virksomheder og udviklere over hele verden kan bruge og tilpasse den uden at betale dyre licenser til amerikanske techgiganter.

Strategien ser ud til at virke. Alibabas ai-model Qwen er ifølge flere internationale medier for nylig passeret 3 milliarder downloads og har dermed overhalet både Metas og Googles åbne modeller. Ifølge analyser fylder kinesisk ai i dag omkring 30 procent af de ai-apps, der bruges globalt - særligt i udviklingslande, hvor billig og let tilgængelig teknologi betyder mere end den absolut nyeste og dyreste model.

Kina har også et andet fortrin: billig strøm. Lokale myndigheder giver flere steder rabat på elregningen til virksomheder, der bruger meget energi på at træne og køre ai-modeller - noget der er markant dyrere i USA.

Ifølge eksperter, der er citeret i danske medier, ligger de kinesiske modeller stadig et stykke bagefter de bedste amerikanske på ren regnekraft - måske op til et halvt år. Men hvis prisen og tilgængeligheden vejer tungere for virksomheder end de sidste par procents forbedring i ydeevne, kan det blive den kinesiske model, der vinder udbredelse i praksis.

For danske virksomheder og medarbejdere betyder det, at flere af de gratis eller billige ai-værktøjer, man støder på fremover - i alt fra kundeservice til kontorprogrammer - kan være bygget på kinesisk teknologi. Det rejser samtidig spørgsmål om datasikkerhed og afhængighed af udenlandsk teknologi, som eksperter opfordrer virksomheder til at tage stilling til, før de tager værktøjerne i brug.