OpenAI hævder AI har løst matematisk millionopgave

Den 8. september fortalte techselskabet OpenAI, at en af deres ikke-offentliggjorte kunstige intelligenser havde fundet svaret på et af matematikkens syv såkaldte Millennium-gåder. Det er opgaver, som Clay Mathematics Institute i sin tid udskrev en dusør på en million dollars for at løse.

Den konkrete opgave hedder Navier-Stokes-problemet og handler om, hvordan vand og luft bevæger sig. Spørgsmålet er, om beregningerne for, hvordan en væske strømmer i tre dimensioner, altid giver et pænt og forudsigeligt svar, eller om hastigheden i teorien kan blive uendelig stor. Ifølge OpenAI fandt deres AI et tilfælde, hvor det netop sker, drevet af en hvirvel, der spinder sig indad. Indsigten kan ifølge OpenAI bruges til at forstå voldsom turbulens, som ingeniører ellers forsøger at undgå i deres beregninger.

Løsningen blev fundet af omkring 10.000 AI-agenter, altså computerprogrammer der selvstændigt kan arbejde med en opgave, som i fællesskab brugte cirka 88 timer på selve beviset. Ifølge OpenAI kostede hele forløbet omkring 22,5 millioner dollars i regnekraft. Clay-instituttet har endnu ikke godkendt beviset og betragter fortsat problemet som uløst, mens det bliver gennemgået. OpenAI siger, at de ikke vil have million-dollar-præmien.

Sagen udviklede hurtigt sig til en strid om, hvem der fortjener æren. Matematikeren Tristan Buckmaster fra universitetet NYU og en forsker fra konkurrenten Anthropic havde i månedsvis arbejdet på en lignende udgave af problemet og offentliggjorde deres resultater kort før OpenAI. Buckmaster hævder, at OpenAI fik kendskab til deres ikke-offentliggjorte fremskridt og først derefter satte sine AI-agenter på præcis den opgave. Han siger også, at en OpenAI-forsker opfordrede ham til at fjerne sin medforfatters navn fra krediteringen. Forskeren har siden undskyldt for den udtalelse, men fastholder, at han forsøgte at sikre begge matematikere fuld anerkendelse. OpenAI afviser, at hverken deres forskere eller AI så det andet hold arbejde, før det blev offentliggjort.

Sagen har fået 771 matematikere til at underskrive et åbent brev, hvor de kalder den slags AI-genereret forskning for »slop mathematics«, altså hastigt fremstillet materiale, som andre efterlades til at kontrollere. OpenAI trak herefter en donation på en million dollars til en matematikkonkurrence for studerende tilbage. Dagen efter advarede 25 vindere af matematikkens fornemste pris, Fields-medaljen, om at et kapløb om at løse berømte problemer kan skade faget, hvis fokus flytter sig fra forståelse til blot at nå frem til et facit.

For almindelige danskere, der bruger AI på arbejdet, viser sagen to ting: AI-programmer kan i stort tal løse opgaver, der før tog mennesker årtier, men den slags gennembrud kræver stadig uafhængig kontrol og et kritisk blik, før man tager firmaernes egne udmeldinger for gode varer.