AI vender ind i virksomhederne hurtigere end kontrollen kan følge

Denne uge tegner et billede af, at kunstig intelligens for alvor er flyttet ind i virksomhedernes maskinrum, men at styringen halter bagefter. Store selskaber binder sig til AI i årevis, mens andre kæmper for at få overblik over, hvad de allerede har lukket ind.

Novo Nordisk er et af de tydeligste eksempler. Den danske medicinproducent vil bruge chatbotten Claude til at finde nye lægemidler hurtigere. Samtidig bygger flere teknologiselskaber deres AI-assistenter direkte ind i de systemer, medarbejdere allerede bruger til salg og kundeservice, så AI'en kan handle uden at man skal skifte mellem programmer.

Men jo dybere AI graver sig ind i virksomhederne, jo sværere bliver det at holde styr på den. En ny undersøgelse viser, at halvdelen af danske virksomheder ikke ved, hvordan medarbejderne bruger AI i det daglige. Det samme mønster ses på pengesiden. Fordi AI kræver særlig computerkraft, sender cloududbydere som AWS og Google uforudsigelige regninger, og flere IT-chefer må nu forhandle deres aftaler om for at få styr på udgifterne. Selv OpenAI erkender, at flere brugere af ChatGPT ikke i sig selv er bevis på, at AI'en skaber reel værdi for virksomheden.

Det rejser et større spørgsmål om, hvad AI egentlig gør ved arbejdsmarkedet. Nationalbanken har set på danske virksomheder og finder, at de, der bruger AI, ansætter færre nye medarbejdere end sammenlignelige virksomheder uden AI. Det er de første konkrete danske tal på en udvikling, mange har spået om, men få har kunnet dokumentere.

Samtidig raser en anden debat om, hvor hurtigt udviklingen bør gå. Meta-chef Mark Zuckerberg afviser klart at sætte branchen på pause og mener, hvert selskab selv har ansvar for at udvikle sikkert. Det kinesiske statsmedie Global Times går videre og kalder opfordringer til opbremsning en »koldt krigs-taktik« mod Kina. Lige nu handler kapløbet altså nok mere om retorik end om reelle bremser.

Samlet set peger ugen i to retninger på samme tid. Virksomhederne binder sig tættere til AI end nogensinde, men de mangler stadig svar på, hvad det koster, hvem der bruger det til hvad, og hvad det gør ved arbejdspladserne.

Det er derfor værd at bruge den kommende tid på at få svar på tre spørgsmål internt: Ved I, hvilke AI-værktøjer medarbejderne rent faktisk bruger? Matcher jeres cloudregning det faktiske AI-forbrug? Og har I overvejet, om AI allerede påvirker jeres ansættelsesplaner, ligesom Nationalbankens tal antyder for danske virksomheder generelt.