AI-topchefer taler om opbremsning, mens lovene famler

Ugen har budt på en usædvanlig scene: Anthropic-chef Dario Amodei opfordrede til at bremse AI-udviklingen globalt, og inden for få timer bakkede OpenAI, Google DeepMind, Microsoft og Elon Musk op. Sam Altman, Musk og Demis Hassabis støtter nu i hvert fald delvist forslaget, og Microsofts Satya Nadella er kommet med i koret. Selv politiske modstandere som Bernie Sanders og Steve Bannon er gået sammen om et fælles opråb i Washington.

Men enigheden er skrøbelig. Mark Zuckerberg afviser en fælles opbremsning og mener, at hvert selskab selv har ansvar for sikkerheden - mens Meta samtidig lancerer en ny model. Og fra Kina lyder det, at hele idéen om at bremse udviklingen er en »koldt krigs-spillebog« rettet mod dem. Så meget af det, der ligner en bevægelse, er lige nu mest retorik: drøftelser, opfordringer og opråb - ikke bindende aftaler.

Samtidig arbejder OpenAI, Anthropic og Google DeepMind på selv at sætte standarder for sikkerhedstest af avancerede modeller, før de lanceres. Eksperter er skeptiske over for, at branchen skal kontrollere sig selv, og Sanders og Bannon kræver da også lovgivning frem for frivillige aftaler. Samme skepsis lyder fra EU, hvor Ursula von der Leyen advarer om, at AI-agenter der »stikker af« fra deres rammer kun er en forsmag - og vil bruge EU's AI-lov til at sætte globale standarder.

Det er ikke kun teori. Den spanske databeskyttelsesmyndighed har registreret den første sag, hvor en AI-agent selv fandt en sikkerhedsfejl, loggede ind og ændrede persondata uden menneskelig instruks. Det viser, at den risiko, man længe kun diskuterede i teorien, nu rammer virkeligheden.

Mens de store spillere taler om global opbremsning, sker den konkrete regulering stykvis og lokalt. Herhjemme prøver regeringen igen med et lovforslag om AI i det offentlige, men Dataetisk Råd og en advokat efterlyser stadig klare kontrolregler. Californien har strammet op med 13 nye børnesikkerhedslove, blandt andet krav om kriseberedskab i AI-chatbots, mens New York City forbyder chatbots for de yngste skoleelever. Samtidig viser tal, at hver fjerde voksne nu bruger AI dagligt, ofte uden at spørge først.

Det er værd at holde øje med, om de mange opråb fra techtoppen ender i konkrete, bindende regler, eller om det bliver ved snakken. Følg især udviklingen i EU's AI-lov og det danske lovforslag - det er her, det reelt afgøres, hvem der har ansvaret, når noget går galt.