Ny lov skal give myndigheder en generel hjemmel til at bruge AI

Offentlige myndigheder kan få en fælles national hjemmel til at udvikle og bruge AI-systemer, når de behandler personoplysninger. Det fremgår af et lovudkast, som Digitaliseringsstyrelsen sendte i høring 12. februar 2026 med frist 2. marts 2026. Efter høringen kræver det behandling i Folketinget.

Udkastet er gennemgået af advokatfirmaet Poul Schmith. Det fremgår ikke af kilderne, om et nyfremsat forslag er identisk med dette udkast.

Hvad udkastet går ud på

Forslaget indfører en ny selvstændig lov. Hjemlen omfatter udvikling og brug af AI-systemer, herunder beslutningsstøtte og profilering. Den gælder statslige og kommunale myndigheder, særlige nævn og enheder omfattet af forvaltningsloven.

Det er ikke en frikort-ordning. Myndighederne skal fortsat overholde GDPR, den danske databeskyttelseslov, AI-forordningen og forvaltningsretlige principper. Ministeren skal fastsætte særlige beskyttelsesforanstaltninger for følsomme oplysninger og oplysninger om straffedomme.

Forslaget omfatter heller ikke afgørelser, der træffes automatisk og alene på baggrund af et AI-systems resultat uden menneskelig medvirken. Et menneske skal altså fortsat være med.

Hvorfor en ny lov

Ifølge Poul Schmith har Datatilsynet blokeret flere AI-projekter, fordi der manglede tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag i sektorlovgivningen. Det har skabt retlig usikkerhed. Jan Damsgaard fra CBS Institut for Digitalisering mener, at der er behov for mere klarhed, fordi der i dag er for megen forvirring.

Et tidligere forslag med samme formål faldt bort, da valget blev udskrevet i februar 2026. SVM-regeringen nåede ikke at få det vedtaget.

Kritik af det bortfaldne forslag

Kritikere er ifølge Altinget bekymrede for borgernes retssikkerhed og for Folketingets kontrol med implementeringen. Tilhængere peger på velfærdssamfundets bæredygtighed og på, at myndighedernes praksis i dag er meget restriktiv.

Dataetisk Råds formand, Johan Busse, har i et debatindlæg på Altinget kritiseret den brede hjemmel i det bortfaldne forslag. Han mener ikke, at en bred og almen hjemmel til AI i alle offentlige myndigheder på én gang er en dataetisk forsvarlig løsning. Det fremgår ikke af kilderne, at rådet har kommenteret februar-udkastet.

Rådet anbefaler blandt andet fælles minimumsstandarder for håndtering af algoritmisk bias (skævheder i systemets resultater) og fejlrater, så hver myndighed ikke udvikler egne metoder. Rådet vil også have præciseret, at beslutningsstøtte kun er reel, hvis medarbejderne selvstændigt kan vurdere sagen og ikke blot bekræfter maskinens forslag.

Desuden ønsker rådet en dataetisk konsekvensanalyse af risici ved bred udrulning, især for sårbare borgere, og anbefaler en mere specifik hjemmel. Det anbefaler også at prioritere regelbaserede systemer og simple maskinlæringsmodeller frem for komplekse, uigennemsigtige løsninger.