Microsofts egne folk kalder AI-træning for »tyveri«

Endnu en avis har lagt sag an mod techgiganterne OpenAI og Microsoft. Times Publishing Company stævnede i sidste uge de to selskaber ved en amerikansk domstol i New York for at have brugt avisens artikler til at træne kunstig intelligens (altså computerprogrammer der kan skrive og svare som mennesker, for eksempel ChatGPT) uden tilladelse.

Det er langt fra første gang. Sagen er ifølge en amerikansk oversigt over retssager mod AI-selskaber den 143. i rækken herhjemme og udenlands. New York Times var en af de første til at sagsøge OpenAI og Microsoft tilbage i 2023, og siden har flere aviskoncerner sluttet sig til, blandt andre Seattle Times og Newsday. Flere af sagerne behandles nu samlet ved samme dommer i New York.

Det der gør sagerne interessante lige nu, er hvad der er kommet frem under retssagerne. Interne mails og vidneudsagn fra selskabernes egne medarbejdere sætter nemlig spørgsmålstegn ved den forklaring, OpenAI og Microsoft ellers har brugt til deres forsvar: at det er lovligt at træne kunstig intelligens på andres tekster, fordi det falder ind under en undtagelse i amerikansk lov kaldet fair use.

En direktør hos Microsoft, Brent Hecht, har ifølge de fremlagte dokumenter selv kaldt praksissen for »et forbløffende tyveri af hidtil usete proportioner« og »den største tyveri af arbejdskraft i menneskehedens historie«. Han advarede internt om, at hvis selskaberne vandt sagerne på fair use, ville det gøre grin med hele princippet.

Også hos OpenAI er der kommet kritiske udtalelser frem. Nick Turley, der står i spidsen for ChatGPT, skrev ifølge dokumenterne at selskabets produkter »i vid udstrækning erstatter« det indhold, de er trænet på. Microsofts topchef Satya Nadella har desuden vidnet under ed om, at samtaler med en chatbot har erstattet besøg på de oprindelige nyhedssider.

Avisernes advokater peger også på, at OpenAI ifølge sagsakterne har omgået betalingsmure og ignoreret vilkår for brug, samt at klik til de originale artikler er faldet markant, når indhold har optrådt i AI-systemer.

For almindelige danskere handler sagen ikke kun om amerikansk jura. Udfaldet kan få betydning for, hvordan fremtidens AI-værktøjer bliver trænet, og om de virksomheder og medier, hvis tekster bruges til at lære maskinerne op, får noget for det. Falder fair use-forsvaret, kan det også åbne for lignende krav fra europæiske og danske medier, hvis indhold på samme måde kan være brugt i træningen af populære AI-tjenester.